BlindSquare fortæller hvad du er i nærheden af, du skal bare lytte.
BlindSquare er en ny løsning der hjælper synshandicappede. Programmet er udviklet i samarbejde med synshandicappede brugere, og er blevet grundigt testet. Programmet kræver en Iphone eller Ipad. BlindSquare understøtter ekstra hardware der kan gøre det nemmere at bruge programmet.
Sådan virker programmet.
BlindSquare benytter gps og enhedens indbyggede kompas for at finde den nuværende position. BlindSquare henter oplysninger om interessepunkter fra Foursquare. App’en benytter unikke algoritmer for at afgøre hvilke interessepunkter der skal læses op via syntetisk tale.
Eksempelvis hvad er den mest populære café indenfor 200 meters afstand, hvor er posthuset eller biblioteket.
BlindSquare med GPS.
Når programmet startes, vil interessepunkter og de nærmeste kryds blive læst op. Man kan bestemme afstanden interessepunkter læses op fra ved at ændre søgeafstanden.
Der kan søges efter interessepunkter i forskellige kategorier. Når man vælger et interessepunkt, kan de følgende handlinger udføres.
1. Finde kontaktoplysninger, adresse og telefonnummer.
2. Åbne twitter feed og et menukort, findes ikke for alle restauranter.
3. Ringe op til stedet.
4. Sætte BlindSquare til at "overvåge" stedet og oplyse afstand og retning til stedet.
5. Benytte andre Navigationsprogrammer til at give rutevejledninger, tomTom, Navigon eller Apple Maps.
Når man køre i bus vil BlindSquare automatisk oplyse om interessepunkter i den valgte afstand og de kryds der passeres.
Interessepunkter kan gemmes og synkroniseres til iCloud og deles med andre Apple Enheder.
BlindSquare som en FourSquare klient.
Er man logget ind på FourSquare kan man:
Få en liste over FourSquare steder.
Checke ind på det FourSquare sted du befinder dig på.
Checke ind med kommentarer og deling på Twitter eller Facebook.
Korrigere stedets adresse.
BlindSquare findes på: Engelsk, Spansk, Fransk, Tysk, Italiensk, Hollandsk, finsk, Norsk, Svensk, dansk, Czeckisk, russisk, Estisk, Polsk, Arabisk og Ungarsk.
Voiceover er understøtttet, men der benyttes også en talesyntese af høj kvalitet udviklet af Acapela Group.
Hjælp på engelsk findes på:
http://help.BlindSquare.com
Vær opmærksom på at denne app løbende henter data fra FourSquare og Open Street Map, så et abonnement med ubegrænset mobil data er tilrådeligt.
BlindSquare blev udgivet i foråret 2012, og har allerede modtaget flere priser:
- GSMA: Global Mobile Awards 2013, Best Mobile Health Product or Service
- Apps4Finland 2012
- OpenCities App Challenge 2012
- The Finnish Information Processing Association: Best Product 2012
Vedvarende brug af gps i baggrunden, kan i høj grad nedbringe batteritiden.